1. Bestilling

                                                                                                                                              Bestilling foregår online på www.gym-online.dk. Når ordren er gennemført vil du modtage ordre-bekræftelsen i din profil. Modtager du ikke denne ordre-bekræftelse, eller har du ændringer til ordren, skal du kontakte os hurtigst mulig pr. mail. Du kan inde på din profil se din nuværende og tidligere købte abonnementer samt udløbsdatoerne. Når du tilmelder dig et kursus/fag hos Gym-online.dk, indgår du en bindende aftale om deltagelse i et kursus. Alle aftaler/kontrakter indgås på dansk. Du kan udelukkende bestille fag/kurser til dig selv og i dit eget navn.                                                                                                                                                                                       2. Priser

Alle priser på Gym-online.dk vil altid være inkl. alle statslige afgifter. Når du først har betalt vil du ikke blive påvirket af eventuelle fremtidige prisstigninger dog tages forbehold for force majeure(tekniske problemer), afgiftsændringer og trykfejl. Du kan betale med Dankort gennem danske NETS.

3. Betaling

Vi benytter www.quickpay.dk som sikker gateway under betaling med kort. Betalingssystemet lever op til alle gældende sikkerhedskrav og er godkendt og certificeret af Nets (Penge institutternes Betalings Service) Oplysninger indtastet i betalingssystemet vil hverken Gym-online.dk eller tredjemand få at se.

Betaling finder sted forud for tilmelding til et nærmere bestemt kursus og fag. Online betaling kan ske med følgende korttyper: Dankort, Visadankort, Visakort, Visa elektron og Mastercard. Ved betaling med internationale kreditkort (Visakort, Visa Electron, Mastercard) samt danske betalingskort (Dankort og visadankort) opkræves et Nets-gebyr (bank gebyr) for gennemførsel af transaktionen. Gym-online.dk har ingen fortjeneste på dette. Nets krediterer normalt op til 3,75% af hele købsbeløbet. Gym-online.dk betaler altid gebyret til fordel for vores medlemmer.   

4. Fortrydelse

Som udgangspunkt er en kursustilmelding bindende. Ved eventuel fjernsalg har forbrugeren 14 dages fortrydelsesret. Fristen regnes fra den dag, hvor forbrugeren har modtaget af Gym-online.dk en ordrebekræftelse og ydelsen endnu ikke er påbegyndt. Er ydelsen påbegyndt gælder Forbrugeraftalelovens § 25. 

5. Tvungen framelding

Gym-online.dk kan til enhver tid aflyse en lektion, som du ellers har tilmeldt dig. Det vil sjældent ske, kun i særlige tilfælde, hvor vi bliver ramt af tekniske problemer eller force majeure. I dette tilfælde kan du tilmelde dig lektionen typisk den følgende dag eller efter aftale. 

6. Behandling af personlige oplysninger

                                                                                                                                              Alle personlige oplysninger vil blive behandlet fortroligt og vil ikke blive videregivet til tredjemand. Email-adresse vil kun blive benyttet til ordre-håndtering.  Ved tilmelding til vores nyhedsbrev registrerer vi kun din e-mail adresse til brug i denne forbindelse,du vil kun modtage nyheder samt ekstraordinære tilbud indenfor vores område.